Elevtal
Samlet elevtal pr. 21-01-2020: 264 elever
Vores værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt
Skolen arbejder efter undervisningsministeriets Fælles mål.
Desuden anvender vi egne sociale mål.
Vi vil
• at alle elever og medarbejdere på skolen trives og udvikles under gode og trygge fysiske og psykiske forhold
• at både elever og forældre ansvarliggøres i deres medvirken i skolens liv, således at eleven støttes i at indse eget bidrag til egen udvikling og til udviklingen af klassens arbejdsklima
• at alle elever tilegner sig viden, kundskaber og færdigheder, der er relevante og nyttige i forhold til dem selv, andre, samfundet og den omgivende natur
• at alle elever får mulighed for at afprøve og udforske deres fantasi og kreativitet
• at eleverne udvikler empati og selvværd
• at skolens hverdag er præget af etiske normer og samværsformer, der medvirker til fremme af forståelse for egen og andre kulturer, racer og religioner
• at skolen på alle niveauer fremmer forståelsen for demokrati.
Indskolingsårene, bhv.kl-2. klasse
At barnet
• kan udtrykke egne synspunkter/idéer og lytte til andre
• stadig udvikler sin situationsbevidsthed
• får begyndende opgavebevidsthed uden afhængighed af en voksen
• kan indgå i fællesskabet og reagere hensigtsmæssigt på forskellige konfliktsituationer
• kan komme ud af det med mennesker, der er anderledes
Mellemtrinene, 3.-6. klasse
At barnet
• kan identificere sine følelser og håndtere dem (berolige sig selv og hurtigt komme af med vrede og nedtrykthed)
• kan opfatte andres reaktioner/forventninger til ham/hende
• kan vælge og fravælge grupper ud fra egen personlige mål
• kan tage medansvar i konfliktløsningssituationer
• kan fastholde venskaber gennem grænsesætning og tolerance
• har udviklet opgavebevidsthed
Udskolingsårene, 7.-9. klasse
At eleven/den unge
• kan tage ansvar for egne holdninger og handlinger
• kan arbejde mod mål og kontrollere følelsernes impulser
• kan medvirke i formulering af fællesskabets rammer
• kan analysere og handle i overensstemmelse med fællesskabets regler
• kan håndtere andres følelser og udtrykke sig effektivt